Gode råd, hvis du vil bygge et legehus

Sommeren står for døren, og sommer er lig med udendørsliv. Hvis du er blandt de heldige, der har adgang til en have, så ved du sikkert allerede, hvor rart det er at kunne tilbringe tid sammen med ungerne udendørs og få noget sol og frisk luft, i stedet for at sidde og sumpe indenfor i mørket.

Der er rigtig mange sjove aktiviteter, man kan lege i haven. Men noget, der i mange år har været en favorit hos børnene, er at få lov at få sit eget legehus. Du kan selvfølgelig vælge at købe et legehus, men hvis du har tid og lyst til det, så er der nu noget særligt over at have bygget legehuset selv.

Her har vi samlet lidt forskellige gode råd og overvejelser, det kan være nyttigt at gøre sig, inden man går igang med det store gør det selv-byggeprojekt af et legehus.

Find en placering

Det første, I skal finde ud af, er om der er plads til et legehus i haven. Er der et godt sted? Det kan også være en god idé at tænke lidt over, om legehuset måske bør stå et sted, hvor det ikke larmer for meget inde hos naboerne. Så vil I bedre kunne lege løs i legehuset, uden at bekymre jer om hvorvidt I generer naboerne.

Find den rette størrelse

Størrelsen på huset er naturligvis relevant at gøre sig nogle overvejelser omkring. Hvis du selv har tænkt dig at lege med ungerne i legehuset, kan det være en god idé at bygge det i en størrelse, så du kan komme ind og eventuelt også stå op, uden at få ondt i kroppen. Du kan som udgangspunkt bygge op til 10 kvadratmeter og 2,5 meter i højden, uden at kommunen begynder at blande sig.

Design huset

Så skal I finde ud af, hvordan huset skal se ud. Her er der selvfølgelig masser af inspiration at finde på internettet. Sammen med børnene kan du også vælge at starte med at lave tegninger af jeres drømme-legehus, som I helt selv forestiller jer det, og lade være med at søge inspiration fra andre.

Men når I skal igang med at bygge, kan det dog være en stor hjælp at have fundet en grundlæggende vejledning at gå ud fra.

Et vigtigt element i at designe sit eget legehus er selvfølgelig også at vælge farverne. I kan eventuelt tage ind i en farvehandler og finde den helt rigtige maling til væggene og en flot tagmaling til toppen.

God fornøjelse.

En tanke om “Gode råd, hvis du vil bygge et legehus”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *