Fordele og ulemper ved kør selv ferie

Jeg hører til dem hvis ordene kør selv ferie ser lidt træt ud til trods for at det er mange år siden jeg har væet på Kør selv ferie, det skyldes at min stedfar havde en meget sparsomlig tilgang til ferier. Vi kører til vi er fremme og vi stopper ikke før vi er der. Koster det penge at gå på toilettet må i holde jer. Begge mine søstre og jeg taler stadig om de ferier.

Min mor kom glædestålende for et par år siden og fortalte, at nu havde hun fået ham overtalt til at de kunne overnatte på et af de her Zimmerrooms, som de havde set langs den tyske motorvej. Den griner jeg selv af endnu. 

Men når man ser bort fra egne personlige traumer fra barndommen, er der mange fordele ved kør selv ferie. Den største er og bliver at du er mobil.

Mobil ferie er godt

At have en bil når man er på ferie er et hit. Det er muligt at komme meget nemmere rundt i landet. Du kan stoppe op, når det passer familien eller hvis i er i et specielt smukt område. Du kan have flere steder, hvor du nemt kan bo i et par dage inden i kører videre. Det gør turen frem og tilbage nemmere og ikke så hård, men giver også gode muligheder for at udforske området. Samtidig giver det også mulighed for at for at køre videre, hvis man ikke er så vild med området.

Det er også muligt at have mere bagage med eller man kan tage vin eller andre delikatesser med hjem, hvis man syntes. Det gør i det hele taget det at købe noget med hjem en mulighed, hvilke det ofte ikke er, hvis man er med fly pga. begrænsninger i forhold til hvor mange kg. man må have med. 

Ulempen ved at køre selv

Den største ulempe ved at køre selv ferier, er at man tilbringer mange timer og dage i en bil ud af de få uger man er afsted. Man kan hurtig falde i den fælde, at jo mere man ser jo bedre i stedet for at nyde, at der ikke skal ske så meget og nærområderne. Der er også altid en der skal være frisk til at køre bilen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *